top of page

UNDERVISNING

Iværksætterundervisningen struktureres i samarbejdet mellem EUC Nordvests projektmedarbejdere, Lars Rasmussen & Helene Elisabeth Dam Jørgensen, og de deltagende undervisere på skolen. Samarbejdet munder ud i forløbsbeskrivelser, der har til formål at integrere iværksætteri i eksisterende fags undervisning.

JURA I VIRKELIGHEDEN

UNDERVISNINGFORLØB PÅ HHX
Forår 2021 (kommende forløb)

 

Undervisningsforløbet har til formål at give eleverne på 3. G på HHX-uddannelsen en større forståelse for, hvordan jura og juridiske problemstillinger er en del af virkeligheden og hverdagen for enhver virksomhed.

 

Jura opfattes af mange elever som et teoretisk og virkelighedsfjernt fag, hvorfor de har svært ved at gennemskue faget og dets praktiske relevans. Derfor skal dette forløb bringe fagets indhold ud i virkeligheden, så eleverne får en klar forståelse for, hvordan praktiske forhold i virkeligheden i mange sammenhænge indeholder juridiske problemstillinger, som virksomhederne er nødt til at forholde sig til og handle på for at sikre virksomhedens fremtid på såvel kort som lang sigt.

 

Forløbet afvikles, når eleverne er præsenteret for fagets teoretiske/faglige emner.

 

Virkeligheden kommer ind i billedet gennem eksterne besøg/oplæg fra eksterne aktører:

  • Eleverne skal på virksomhedsbesøg (evt. virtuelt) for at få indblik i virkeligheden i en virksomhed med fokus på juridiske emner – hvad er det virksomhederne oplever, som de i større eller mindre grad er opmærksomme på har med jura at gøre? Her er der fokus på såvel relativt nystartede virksomheder og de juridiske problemstillinger, der kan opstå ved opstart, men også på virksomheder i drift og i forbindelse med ophør af aktiviteter, der selvfølgelig også har juridiske implikationer

  • Indlæg fra fagpersoner (repræsentant fra Skat og advokat) i forhold til juridiske problemstillinger omkring start, drift og afvikling af virksomheder.

 

Disse input skal eleverne bearbejde, så de kan udarbejde en manual primært for nystartede virksomheder for, hvordan man forholder sig til typiske juridiske problemstillinger.

6 timer

Introduktion af forløbet. Faglig forberedelse af forløbet i fagene matematik, international økonomi og virksomhedsøkonomi.

3 timer

Eksterne oplæg ved Kurt Holm (automobilforhandler) og Mikkel Haagerup (De Danske Bilimportører) samt internt oplæg ved Eric Lindholm Christensen til at introducere og nuancere problemstillinger.

3 timer

Fastlæggelse af problemstillinger på virksomheds- og samfundsøkonomisk niveau.

20 timer

Arbejde med problemstillinger på virksomheds- og samfundsøkonomisk niveau, herunder udarbejdelse af arbejdsnotat.

2 timer

Arbejde med problemstillinger på virksomheds- og samfundsøkonomisk niveau, herunder udarbejdelse af arbejdsnotat.

2 timer

Efterbehandling: Opsummering og perspektivering i forhold til den grønne omstilling af personbiler på både virksomheds- og samfundsøkonomisk niveau.

BÆREDYGTIGHED
UNDERVISNINGFORLØB PÅ HHX, THISTED

Sep. 20 - Okt. 20


Eleverne på 3.G af HHX-uddannelsen skal i dette forløb arbejde med begrebet bæredygtighed. Gennem oplæg fra eksterne oplægsholdere om bæredygtighed og cirkulær økonomi skal eleverne få input til individuelt at arbejde med elementer af bæredygtighed. Eleverne skal selv finde et relevant emne under det overordnede emne bæredygtighed og undersøge, hvordan HHX-uddannelsens fag kan understøtte en systematisk analyse af problemstillinger i forhold til bæredygtighed. Mange af HHX-uddannelsens fag kommer således i spil i forhold til at sikre fagligheden i elevernes arbejde.

 

I forløbet skal eleverne omsætte analyserne af bæredygtighedsemner til forslag til handlinger til styrkelse af bæredygtighed på mange niveauer – på det personlige plan, virksomhedsmæssigt og på samfundsniveau. 

 

Forløbet afsluttes med en opsummering og perspektivering af de forskellige handlingsforslag, der er præsenteret af eleverne.

FORRETNINGSMODELLEN I FORANDRING
UNDERVISNINGFORLØB PÅ HTX, THISTED

Maj 2020 - juni. 2020 


I dette undervisningsforløb skal eleverne på 2. G på HHX-uddannelsen arbejde med forretningsmodeller og derigennem få forståelse for, hvordan ændringer i virksomheder og deres omverden konstant udfordrer virksomhedernes forretningsmodel og skaber behov for handling i forhold til at udvikle og tilpasse forretningsmodellen til nye tider.

 
Undervisningsforløbet afvikles for størstedelens vedkommende i løbet af en uge, hvor det er eneste emne på skemaet. Gennem input fra fagene erhvervsjura, afsætning og virksomhedsøkonomi samt oplæg fra virksomheder og andre relevante aktører skal eleverne i grupper forholde sig til en konkret virksomhed og dens udfordringer og herudfra komme med forslag til tilpasning af virksomhedens forretningsmodel. I forlængelse skal eleverne forsøge at perspektivere deres resultater af arbejdet med en konkret virksomhed til at udarbejde en generel anbefaling/manual til, hvordan virksomheder kan arbejde systematisk med at holde deres forretningsmodel relevant i forhold til udviklingen i virksomhedens omverden.
Grupperne skal præsentere deres forslag overfor den øvrige klasse og derigennem skabe et indblik i de mange forskellige udfordringer og måder at handle på i forhold til at udvikle virksomheder og deres forretningsmodel.

 

Efterfølgende afleverer grupperne et arbejdsnotat, der er grundlag for et senere problembaseret læringsforløb og mundtlig eksamen i 3.g.

BÆREDYGTIG KOMMUNIKATION
UNDERVISNINGFORLØB PÅ HTX, THISTED

Aug. 19 - nov. 19 


Som led i arbejdet med casen STRANDET (se casebeskrivelse) udarbejder eleverne på uddannelsesretningen Kommunikation og IT en ny kommunikationsstrategi for STRANDET. I forløbet benytter eleverne sig af segmenteringsværktøjer med henblik på at undersøge målgrupper. Kvalitative og kvantitative data (herunder medarbejderinterviews og spørgeskemaer) danner grundlag for at arbejde med nye kommunikationskanaler og lægge strategier for, hvordan kendskabet til casevirksomheden kan forøges. 
 

TEKNOLOGISK PRODUKTUDVIKLING
UNDERVISNINGFORLØB PÅ HTX, THISTED

Aug. 19 - nov. 19 


Eleverne på linjen Teknologi A på HTX i Thisted arbejder i efteråret 2019 med teknologisk produktudvikling. Som led i undervisningen organiserer eleverne sig som små virksomheder, der bl.a. arbejder med brugerundersøgelser, prototyper og præsentationsteknikker. Som afslutning på forløbet deltager eleverne i idekonkurrencen Danish Entrepreneurship Awards i Fredericia, hvor de teknologiske produktideer præsenteres for en dommerkomité. 
 

ALKOHOLFRI FESTIVAL
UNDERVISNINGFORLØB PÅ MORSØ HANDELSGYMNASIUM

1. - 7. maj 2019 


Eleverne opdeles i små virksomheder og skal som del af innovationsforløbet udvikle et alkoholfrit produkt, der pitches for Thisted Bryghus d. 7. maj. Produktet skal kunne lanceres på Alive Festival 2019.
Som led i undervisningen arbejdes der med Business Model Canvas. Forretningsmodellerne udfyldes løbende med udgangspunkt i konkrete pensumnedslag i fagene Afsætning, Erhvervsjura og Virksomhedsøkonomi. 

 

AFSÆTNING 
Målgruppeanalyse: segmentering - hvem er slutbrugeren, og hvordan rammer vi de rigtige segmenter i både produktudvikling og markedsføring? Hvem er vores samarbejdspartnere? Analyse af Alive Festival og Thisted Bryghus. Diffusion: Hvordan spreder vi budskabet om vores produkt? Hvilken æstetisk retning og hvilke markedsføringskanaler appellerer til vores slutbrugere? Hvordan markedsføres eksisterende produkter hos samarbejdspartnere og konkurrenter. Hvem er konkurrenterne? De 4 p'er: produkt, pris, placering (distribution), promotion (markedsføring). 


ERHVERVSJURA 
Immaterielle rettigheder, markedsføringsret, varemærkebeskyttelse - hvordan sikres produkter, logoer og koncepter? Hvilke juridiske aspekter skal alkoholproducenter kende og rette sig efter i salg og markedsføring af alkoholiske (og ikke alkoholiske) produkter? Hvordan sikres jeres rettigheder som udviklere i relation til producenten Thisted Bryghus?  
 

VIRKSOMHEDSØKONOMI
Udarbejdelse af etableringsbudget, valg af virksomhedsform, prissætning af produkter mv.  

 
 

MAD & IDENTITET
UNDERVISNINGFORLØB PÅ HHX, THISTED

uge 45 2018 - uge 13 2019 

Entreprenørskabsundervisningen på HHX er sat op som tværfagligt forløb under temaet
Mad og identitet. Ismejeriet Thy bruges som case i forløbet (læs mere under fanebladet casebeskrivelser). 

 

HISTORIE 
Gennemgang af økonomiske og samfundsmæssige påvirkninger af fødevareindustrien. Hvad siger den mad vi spiser om vores samtid? Kan analyser af samfundstendenser bruges som inspiration til at starte nye virksomheder inden for fødevarer? 

MATEMATIK
Statistik og deklarationsberegninger. Formidling af data. 

DANSK 
Analyse af hjemmesider og udarbejdelse af nye platforme - herunder fokus på appelformer og kommunikationsstrategier. 

ENGELSK
Undersøgelse af madkulturer og -trends i USA, Udvikling af nye madvarer og formidlingsstrategier til den amerikanske forbruger.  

VIRKSOMHEDSØKONOMI
Globalisering og markedsanalyser. Herunder SWOT analyser og værdikædeanalyser  


INTERNATIONAL ØKONOMI
Protektionisme og konkurrenceevne - hvad kan staten gøre for at regulere internationale og nationale markedsvilkår? 

AFSÆTNING
Fokus på forbrugeradfærd. Herunder brugerundersøgelser og udarbejdelse af personaer

ERHVERVSJURA
Økologi og bæredygtighed. Hvilke juridiske faktorer spiller ind, når man arbejder med fødevareinnovation?
  



 

FORTÆLLINGEN OM FISKEREN
UNDERVISNINGFORLØB PÅ FISKERISKOLEN I THYBORØN

Efteråret 2018 og foråret 2019 

På fiskeriskolen arbejdes der med at genopfinde fiskerens image. Det overordnede formål med forløbet er træne eleverne i at handle på de problemstillinger, deres erhverv besidder. 

 

UNDERSØGELSE   
Indsamling af viden om fiskeri. Interview med fiskere, research om fiskeri og medier

IDEGENERERING 
Hvordan kan historier om f.eks. overfiskeri, plastik i havene, discard og kvotekonger bruges som drivkraft til innovation? Kan vi via oplysningskampagner eller nye tilgange til fiskerierhvervet ændre fortællingen om fiskeren?      

FORMIDLING 

Eleverne skal ved forløbets afslutning udarbejde et produkt, der formidler en ny fortælling om fiskerne. Produktet kan være en artikel, en prototype, en hjemmeside eller andet illustrativt materiale, som åbner op for en diskussion om nye muligheder i fiskeindustrien. 





 

DEN GRØNNE OMSTILLING AF PERSONBILER
UNDERVISNINGFORLØB PÅ HHX, THISTED

Efterår 2020

 

Eleverne på 2.G af HHX-uddannelsen tager i dette forløb udgangspunkt i den nyligt offentliggjorte rapport fra kommissionen for grøn omstilling af personbiler og arbejder med dette emne ud fra fagene virksomhedsøkonomi, international økonomi og matematik.

​

Gennem oplæg fra eksterne oplægsholdere fra bilbranchen skal eleverne få input til gruppevis at arbejde med elementer af grøn omstilling ud fra en virksomheds- og/eller samfundsøkonomisk synsvinkel. Eleverne skal selv finde et relevant emne under det overordnede emne og undersøge, hvordan en grøn omstilling af personbiler vil påvirke økonomien på både virksomheds- og samfundsniveau, samt komme med forslag til, hvordan den grønne omstilling kan gennemføres på både virksomhedsøkonomisk og samfundsøkonomisk bedste måde.

​

Forløbet afsluttes med en opsummering og perspektivering af de forskellige handlingsforslag, der er præsenteret af eleverne.

​

Herunder ses aktiviteterne i forløbet, som blev afholdt over en periode på ca. 6 uger:

bottom of page